Skjaldemjød og kærlighedsbreve
I den nordiske mytologi var skjaldemjøden en fortryllende drik, der ikke blot smagte godt, men som også gav dem, der drak den, et særligt talent for at komponere kvad og digte. Skjaldemjøden inspirerede og fik ens digteriske evner til at vokse, og den blev så eftertragtet, at den ved flere tilfælde blev stjålet. Ikke mindst af gudernes konge Odin.
Til dette aftenarrangement hos Ungdomskulturhuset kan du også få lov til at smage selveste skjaldemjøden og mærke, hvordan den påvirker dine digteriske evner… eller i hvert fald bydes der på et udvalg af lækre danske mjødsorter, alt imens der også skal skrives kærlighedsdigte i en stil lånt fra ægte kærlighedsbreve fra middelalderen. Det er altså både mjødsmagning og skriveworkshop i et, og vi slutter aftenen af med en mjødbaseret cocktail.
Hele affæren er arrangeret af redaktionen bag podcasten Middelalderlig, hvis vært Valdemar Lenschow tidligere har afholdt skriveworkshops på Horsens Middelalderfestival. Podcasten har desuden lavet afsnit om både middelalderlig kærlighed og mjød, der kan høres, hvis man er nysgerrig på emnerne.
Arrangementet varer fra 18-21 torsdag d. 19. februar, og billetter koster 200,- pr. stk.
Har man et spørgsmål til arrangementet, kan man kontakte arrangørerne på Middelalderlig@gmail.com
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 19. februar 2026 kl. 18:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 18. februar 2026 kl. 20:00
Sted
Ungdomskulturhuset
Tage-Hansen gade 8B
8000 Aarhus C
Arrangør
Middelalderlig
Tlf. +45 40538899
middelalderlig@gmail.com
Indlæser